mandag den 28. september 2015

Minifestival nr 2.

MINIFESTIVAL NR 2.
Praksisafprøvning - Feltarbejde
Naturvidenskab
25 September 2015

I vores praksisafprøvning 2, har vi valgt at føre vores nedbrydnings forsøg videre til også at omhandle dyrs nedbrydnings proces og forrådnelse i naturen.

Til dette feltarbejde har vi valgt at tage ud i en ny institution for at møde nogle nye børn i en nyt felt. Denne institution har også en naturbørn-gruppe som var oplagte at vælge, nu vi har et natur-tema, disse børn er også store børn i alderen 5-6 år, hvilket vi mente var en fin alder til vores lille forsøg. Her fik vi lov til at låne 5 børn. 
Denne gang har vi også på forhånd henvendt os til forældrene, og fået foto-tilladelse.
5 friske unger :-)

Mål med aktiviteten:
Lære om naturen gang (døden)
Lære om nedbrydelsen af organiske ting
Kendskab til de forskellige dyr 
Kendskab til dyrenes skeletter og knogler
At børnene får eksperimenteret
Vække børnenes nysgerrighed og undring
Opdage og udforske naturfænomener
Børnene får arbejdet med naturvidenskablige forsøg

FORSØGET

Efter vores tidligere aktiviteter, ville vi nu gerne prøve at vise børnene en visuel nedbrydningsproces, hvor børnene med det samme kan se et resultat,  og hvor de med det samme kan se, hvad der sker.

I vores forsøg har vi valgt at bruge stegeben (kød med knogler indeni)
Dette stegeben skal man så ligge i en Cocktail af
Vaskepulver og kogende vand.
Vaskepulver indeholder enzymer som er gode til at opløse og nedbryde. Enzymer fungerer bedst sammen med varmt vand over 30+ grader.
I dette ligger vi så sammen med børnene stegebenet i, for derefter at holde en konstant omrøring for at holde blandingen igang. Dette skummer en del.
Det sjove er jo også at naturvidenskaben findes overalt omkring os, især i køkkenet når man laver mad, eller i vaskerummet, ja overalt. (Elf.:38)

-

Hvis man finder et død dyr i naturen kan man følge med i nedbrydningen og stå tilbage med et skelet som man kan bruge til at kigge på, eller udstille.
Når et dyr forsvinder i skoven er det først indvolde og kød som forsvinder, dernæst er der huden og pelsen. 
Grunden til at nedbrydningen sker er fordi bakterier, svampe og smådyr hjælper til. De spiser dyret.
Børnehavebørn finder ofte døde dyr i naturen når de er ude og gå ture med børnehaven, derfor er det oplagt at undersøge sammen med børnene hvad som sker med disse døde dyr som ligger derude. Derudover kan man også sammen med børnene vise at der ikke er noget ulækkert eller unaturligt ved de døde dyr. Men man skal dog ikke røre ved døde dyr som ligger der, da de er bakteriefyldte. Men med den rigtige behandling kan man bruge det til at undersøge. Fx kan desinficering og blegning af et skelet, give et spændende objekt som man kan kigge på, og få et indblik i hvordan mennesker og dyr er bygget op indvendigt.
Alt , helt naturligt ! 

Iflg. Bent Leicht Madsen så tages mange skeletdele og kranier aldrig med hjem, fordi de virker for -ulækkert- men forrådnelse er så en stor del af naturen og naturens processer, at han mener børn ikke bør snydes for disse oplevelser. (Madsen: 176)
Hvilket vi ser os enige i.
 Derudover mener han også at alle børn ville synes det er sjovt og spændende, at få et pænt og rent skelet, ud fra et dyr. (Madsen: 176-177)Vi observerer også at børnene synes det er spændende - i vores aktivitet 
med skelet og udstoppede dyr . 

Andre måder man også kan følge en forrådnelsesproces er ved fx brug af et forrådnelsesbur, eller myretue, eller melorme mm.
Hvilket man kan læse mere om i Madsen: "Børn, dyr og natur"

-

Da vi ankom til institutionen, valgte vi at tage ned (et område bagerst på legepladsen) og klargøre forsøget på forhånd inden vi hentede børnene. Her opstillede vi alt vores grej som en lille udstilling som børnene kunne gå i krig med / undersøge.


GREJBANK
Ting som vi tog med hjemmefra :

Kødben/gnaveben
Vaskepulver
Plastikbeholder
Kogende vand ( 2 L. ) 
Termokedel
Skelet af muldvarp 
Udstoppet mus 
Udstoppede fugle
Knoglestykker
Død mus
Kanin skelet
Bøger - (skelet bog, fuglebog, mussebog) 
Opladt telefoner med plads



Derefter hentede vi børnene, de løb alle ned mod området, så vi ikke selv kunne følge med. Dejlig at se denne energi børnene udviste.
Da vi selv kom småløbende efter var børnene allerede fuldt ud i gang med at nærstudere alle vores ting.
Nogle af børnene sagde at de aldrig havde rørt ved en fugl før, og var meget optaget af, at ae de udstoppede dyr som de synes var rigtig søde.

Vi havde disse med =
3 udstoppede fugle
1 Muldvarpe skelet
1 kaninskelet
1 død mus



Den (i forvejen) døde mus som vi også havde med men i en lukket plastikpose synes børnene også var enormt sød, og de kiggede og undersøgte posen.
Der var ikke noget med at de synes at dyrene var ulækre
tværtimod var de draget af det, nysgerrige og undersøgende.
Så fedt at se!!!! :-)

Dog var det helt op til børnene selv, om de havde lyst til at røre
eller bare se grejet. 

Her ser i at de undersøger musen:

Derudover havde vi inden forsøget en dialog med børnene omkring hvad som der sker med kødet, samt hvilke dyr de tror som spiser dyret.
Her kigger vi også på musen. 

SE VIDEO -->


Her kommer børnene med deres ideer til at man kan få kød af knogler :-)

SE VIDEO -->


Vi fortalte dem så lidt om hvad vi skulle lave idag og dernæst skulle vi have sat forsøget igang for at enzymerne og nedbrydningsprocessen kunne begynde.
Børnene ville vældig gerne røre med rørepinden, de ville alle til, så børnene måtte skiftes til at få lov og røre rundt. 





En af de fordele der er med at bruge vaskepulver til en nedbrydningsproces er at det ikke lugter (fra dyret) allerhøjest af vaskemiddel parfume, hvilket et af børnene også kunne konstatere :-) --->


Imens forsøget stod på snakkede vi med børnene om hvad det er som spiser dyrnene i naturen, hvordan kredsløbet er for døde dyr der ligger i naturen. 


Derudover fik børnene også mulighed for at kigge på alle de ting vi havde medbragt.
Vi havde taget et kaninskelet med, som de synes var ret sejt. 
Især en af pigerne var MEGET fascineret. 

Skellettet havde mig og mathilde i forvejen desinficeret hjemmefra - samt renset for det meste skidt osv...Det kan i se her --->



Men pigen..

Hun var meget undersøgende, især på kraniet.
Hun kiggede på kaninens tænder og konstaterede at kaninen havde 
rokketænder :-) 
hun kiggede på øjenhulerne som havde hul igennem til den anden side osv osv.

 


Her er en film hvor vi kigger på kaninskelettet -->




Vi havde også en skelet bog som børnene kunne kigge i , her kunne vi sammenligne kanin kraniet med det som var i bogen.




Igennem forsøget var børnene nysgerrige til kødet, så det måtte lige komme ovenvande engang imellem for at se hvad som skete, vi vidste også børnene at kødet begyndte at løsne sig fra knoglen.

 

Resultatet

Det røde kød er nu ikke længere at se, og knoglerne er tilbage


Det største stegeben, var et mig og mathilde først havde afprøvet (forsøget) derhjemme
som vi havde tage med, som børnene kunne se.



I den sidste tid at forsøget, mødte mig og mathilde da også nogle udfordringer, da 2 kattekillinger var kommet til, der hvor vi opholdte os...
Og det er jo svært at konkurrere med 2 små NUTTEDE kattekillinger!
så dem havde børnene svært ved at holde fingerne fra :-D
Derfor inddragede mig og mathilde de søde dyr
i vores aktivitet, så vi var så heldige at der var et katte-skelet i vores smarte
skelet bog, som vi kunne tale med børnene om.


Se her --> 


Samt katten blev introduceret for vores udstoppede mus :-D 



Læreprocesser
Når man laver et naturvidenskabeligt forsøg kan man arbejde med det gennem Inquiry.
Hvor selve processen starter med at man forsøger at forstå et fænomen. I vores forsøg er det den nedbrydning og forrådnelses proces som sker ved døde dyr i naturen. Hvor man kan se på hvorfor det sker ( smådyr, bakterier mm. spiser af det døde dyr) samt hvilken form det antager (skelettet er det sidste som er tilbage efter en forrådnelses-nedbrydnings proces).

Igennem Inquiry tager man også fat i den viden som barnet allerede har og som man så kan vælge som en mulig forklaring på hvad som der sker i forsøget.
(Harlen, Guldager og Auning s. 5)
I vores forsøg havde børnene en god ide om hvad som der sker med de døde dyr som ligger i naturen (de bliver spist) men for at prøve at vise børnene hvordan denne nedbrydning proces på kort tid, valgte vi forsøget med vaskepulver,  men man kan også lave forsøg med dyr som spiser de døde dyr, fx myretue, melorme mm. hvilket jeg fx kunne lave som aktivitet i min praktik. 

Børnene oplever også en GLÆDE ved selv at eksperimenterer og undersøge ting, istedet for bare at få det fortalt (fx undervisning) Det giver et helt andet engagement og vækker barnets nysgerighed for forsøget, samt hele deres nysgerrighed generelt, for verdenen.
Derudover giver denne tilgang også børnene erfaringer i at arbejde i grupper, at diskuterer og føre dialog i et socialt fællesskab (Harlen, Guldager og Auning s. 6 - 7)

Vi valgte at gå ud fra denne model fra Fibonacci projektet
(Figur 2 på side 5)

Hvor man starter med at forsøge at forstå et fænomen (Nedbrydning / Forrådnelse)

Som fører til en mulig forklaring på fænomenet (Hvad sker der, og hvordan ser det ud, det som sker)

udfra de eksisterende ideer barnet har, fx tidligere erfaring, viden mm.

Udfra dette fremsætter vi en forudsigelse (Dette her sker - kødet bliver nedbrudt/opløst)
For at teste denne forudsigelse kan man samle data om fænomenet (fx kiggede vi i bøger)

derefter planlægger og udfører man forsøget (finder pulver og vand frem og går i gang)

Derefter sidder man tilbage med et resultat som man kan fortolke og sammenligne med sin forudsigelse. (Harlen, Guldager og Auning s. 5)


Nogle af de færdigheder barnet tilegner sig gennem en undersøgende inquriy tilgang er 

 - at stille spørgsmål
- at formulerer forudsigelser
- designe undersøgelser
- analyserer data
- underbygge påstande med evidens

(Harlen, Guldager og Auning s. .9)



Litteratur

Madsen, Bent Leicht (1988) Børn, dyr og natur.

Harlen, Guldager og Auning (2010-2013) Inquiry i naturfags undervisningen.
(Fibonacci Projekt)

Elfström mfl. (2009) Børn og naturvidenskab. 


-

torsdag den 24. september 2015

Minifestival nr 1.

MINIFESTIVAL NR 1.
Praksisafprøvning - Feltarbejde
Naturvidenskab
21 September 2015

Vi har valgt at afprøve vores aktivitet med affaldsindsamling samt nedbrydnings forsøg
i institution Kernehuset d. 21 september i Ærøskøbing efter aftale.
På forhånd har vi hængt en forældre informations seddel op på opslagstavlen i institutionen, hvor vi også informerer dem om aktiviteten og hvad der skal foregå. Samt vi har forsikret os om at forældrene er indforstået med vores brug af billeder og videoer, og hvor vi har givet dem mulighed for at rette henvendelse til institutionens personale hvis de havde indvendinger imod dette, derudover besidder institutionen skriftlige tilladelser. På billedet ser man et fælles billede af mig og Mathilde fra dengang vi lavede bålmad.

Her ser i sedlen, som hænger i institutionen.



Vi har valgt at lave forsøget med en lille håndfuld børn, da naturvidenskaben har mange erfaringer med at det er mest praktisk i forhold til forsøg, at arbejde i mindre grupper. 
Det er også her at der er de bedste muligheder for at lære om at arbejde i grupper, hvis pædagogen er med til at støtte op om værdien af dette lille fællesskab hvor man hjælper og støtter hinanden. (Elf.: 35)
Vi tror også at forløbet giver bedst fordybelse når 
vi kan gå i dybden med en lille håndfuld børn og have tid/mulighed til at inddrage alle.

Ilfg. Elstrom mfl. så er en gruppe på 2-4 børn mest optimalt, da det giver en god og effektiv gruppe, hvor der er gode forudsætninger for at holde det indbyrdes samspil igang. (Elf .: 37) Dette var også hvad vi oplevede under vores aktivitet, hvor vi havde 3 børn med, (først planlagt 4) dette antal børn var rigtig fint, da der var tid til alle.
Derudover var der tid til at gå i dybden med de forskellige børn, samt nå en følelse af relation og sammenhold, end hvis vi havde været en masse (nye) børn som vi skulle have haft inddraget. Der var også bedre muligheder for at høre de 3 børns ideer og fortællinger mm. så antallet var rigtig fint til dette lille forsøg som jo også var et lille eksperiment fra vores side af.



Ifølge Elfsttröm m.fl. så siger de også at for at en gruppe skal kunne fungerer, må alle være åbne for at lære af hinanden, så bliver der muligt at opnå det som Vygotskij kalder - den nærmeste udviklingszone. (elf 38) 

Og det var netop også dette vi havde en lille mulighed for med denne lille gruppe - at få essensen af (lære hinanden og få et lille indsigt i udviklingszoner), på den ellers begrænsede tid vi havde sammen, nu hvor vi kommer udefra i forhold til den relation det faste personale jo har. 

-------------------

FORSØGET

Vores praksisafprøvning blev en kobling mellem
- affaldsindsamling, sortering og nedbrydningstest. 

Som i kan læse mere om under
Aktivitet 4 og Aktivitet 5


TAKTIK

Istedet for at fortælle børnene hvad som sker, fx ved vores nedbrydnings forsøg, så vækker man børnenes nysgerrig og interesse (og i længere tid) ved at børn sætter sine egne hypoteser, som de prøver at udforske, dette giver derfor også et mere frugtbart lærings forløb. (Elf.: 55)  Dette gik vi ud fra, da vi valgte at lade børnene komme med deres ideer, tanker, hypoteser, hvor hvad der sker og hvad resultatet bliver, før vi satte dem mere ind i hvordan nedbrydning fungerer. 
Og når forsøget er afsluttet har børnene mulighed for at se om deres hypoteser holdte stik og om resultatet blev som forventet ud fra de satte hypoteser.


Produktive spørgsmål
 


Derfor havde vi forberedt nogle spørgsmål som vi i situationen kunne forholde os til, men også med plads til spørgsmål kunne opstå naturligt i dialogen og samspillet.

Disse spørgsmål havde til formål at få klarlagt børnenes hypoteser.

Her benyttede vi os af ifølge Elfström mfl. af de såkalte: Produktive spørgsmål
Her er det en rigtig god ide at sætte et "tror du" ind i spørgsmålet: 


Citat : "Ved at indsætte et “tror du” i spørgsmålet gør man det lettere at besvare. Spørgsmålet bliver personcentreret istedet for at være faktacentreret. Man spørger i første omgang efter personen egne tanker om problemet - ikke efter "det rigtige svar"" (Elf.: 67)

På denne måde kommer barnet ikke til at føle, at det skal kunne det ¨rigtig¨ svar, og dermed holde sig tilbage, men istedet for åbnes muligheden for en dialog om ideer og tanker.

Vores spørgmål som vi gik ud fra, men som ikke
alle blev brugt i situationen, da dialogen kom mere naturligt i situationen:



Hvad tror i er problemet med affald i naturen?
Hvad tror i der sker?
Hvad tror i der bliver først nedbrudt?
Hvad tror i der bliver sidst nedbrudt?
Hvor  mange år tror i det vil tage?
Hvordan tror i det bliver det nedbrudt?
Hvem tror i spiser det?
Hvad tror i ellers der kunne ske?
Hvad synes i der er spændende?
Hvad tror i er forskellen på skrald-materialerne?
Hvordan tror i , at de er forskellige?
Hvordan kan vi undersøge hvad der sker med det vi har gravet ned?
Hvad tror du/i der sker med de ting, som vi graver ned i jorden?
Hvad tror du/i der vil være sket med tingene efter 2 mdr. i jorden? Hvorfor tror du/i det?
Vil du smide affald i skoven/naturen?

MÅL

Nogle af de didaktiske mål med aktiviteten er, at børnene får sig nogle oplevelser i naturen, da barnet via naturoplevelser bliver klogere på deres omverden og det er også dette lille indblik børnene får mødt i aktiviteten. Og det er igennem oplevelser at der er de bedste forudsætninger for at læring finder sted. (Edlev.:23) Derudover ville vi gerne give børnene et kendskab til naturen og dets kredsløb og dermed en indsigt i hvordan affald ikke lige matcher ind i dette naturlige kredsløb, og at affald faktisk er til hindre for dette, da en (meget) beskidt natur i sidste ende kan ende med at planter og dyr mistrives. 
Derfor er det vigtigt at børnene får tilegnet sin en positiv handlekompetence med en god miljøbevidsthed. 
HANDLEKOMPETENCE
Denne handlekompetence kan netop udvikle sig ved at børnene får en viden om problemet (affald) og hvad man kan gøre ved det (ikke smide affald i naturen) og på den måde videregive disse værdier videre til børnene, udover dette skal barnet have tilegnet sig nogle færdigheder i at færdes i det sociale fællesskab, så man også sammen kan gøre en forskel. og sidst men ikke mindst skal man også have mod og vilje til at tage et ansvar, og dette håber vi at børnene kan få lyst til (Edlev.: 241), ved at spejle sig i voksne der udviser det.




Her kan man se hvordan handlekompetence kan udvikles, fra fælles oplevelser (Aktiviteten), i et udeliv, hvor man udviser kærlighed for naturen, til at prøve at forstå den (laver forsøg), og så ved at se hvordan mennesker påvirker naturen (fx gennem  affald) og derigennem tage stilling til det, og så på den måde justere sig selv (ikke smide med affald) og så derefter kan være med til at påvirke andre (til heller ikke at smide med affald.) :-)

Forberedelser - Grejbank

Inden vi tog på tur satte vi os ned sammen og sammensatte en grejbank med ting som vi skulle medbringe os til feltarbejdet. Man skal aldrig gå ned på udstyr! :-)


Skraldeposer
Gummihandsker
Bræt
Søm  
Spade
Papir
Blyant / farver
kredsløbs skitse
Skraldeplakat
Skrald (bananskræl, sølvpapir, plastic)
bøger
Tlf / kamera med plads på og opladet.

---------- INDSAMLING ---------


Her ser børnene på bænkebider og småkravl som er ved at
nedbryde et æbleskrog...

 

Det er vigtigt at være opmærksom på rummet og materialerne som - den tredje pædagog - (Loris Malaguzzis begreb) hvor man ser på den måde materialerne og rummet lokker børnene til at udforske (Elf. 38) dets omverden og tingsverden.
Her ser man på den kommunikation disse 'ting' udsender (fx gymnastiksal = løb og et klasseværelse = sid stille) (Elf .41) Vi skal derfor bruge materialer og et uderum som lægger op til at børnene får lyst til at udforske, undersøge og eksperimenterer. 

Her bruger vi udemiljøet/naturen som læringsrum.
Handsker og affaldsposer er med til at vække børnenes lyst / og gå-på-mod til at gå i krig med at samle affald sammen, Hansker og affaldsposer nærmest kalder på :
"Ryd op, ryd op! :-)"



 



--------- 1. SORTERING ---------

Børns klassificering (med pædagogens støtte)

Det er vigtig del i naturvidenskab at børn bliver introduceret til enkle sorteringsøvelser, da dette er en god start på de forsøg man skal til at eksperimenterer med. Det er vigtigt at børnene først får lov til at sorterer ud fra deres egne kriterier, og målet med at børnene sorterer er at undersøge hvilke begreber børnene selv kender til og hvilke ord de bruger når de taler om genstandene (fx plast, metal, pap, papir, glas mm) Derfor har vi i vores aktivitet efter teori af Elfström sat børnene overfor en sorteringsopgave med affaldet, for at afprøve teorien i praksis.

Iflg. Elfström mfl. så :

"at sorterer og ordne genstande er på forskelligvis er en måde for barnet at organisere sin omverden på. Det hjælper også barnet til at fokusere på detaljer , ligheder og forskelle. Sortering og klassificering er en vigtig komponent i naturvidenskabelig vidensopbygning og arbejdsmetode. at observere og studere i detaljer er vigtigt for den, der vil vide noget om naturen." (Elf 75)
 Vi sorterer derfor for at finde ud af hvor meget børnene ved om de forskellige materialer, hvilke ord de bruger og for at se om de fornemmer en forskel på de forskellige materialer og hvad deres viden er. (Elf: 74-75) 
Børnene havde en for-forståelse for de forskellige begreber, som affald, plast, metal mm., disse var ikke fremmed for dem. 

Men da vi satte børnene på sorterings opgaven blev de faktisk en lille smule paf, og vidste ikke rigtig hvad og hvordan de skulle gribe det an, så vi vurdere hurtigt at børnene skulle have lidt hjælp og støtte til at komme igang, hvor vi tog en ting af gangen, og spurgte til hvor børnene troede det skulle hen/høre til, så børnene ikke endte i - utryghedszonen

Vi observerede at børnenes alder og udviklingstrin ikke var til, at børnene på egen hånd kunne varetage sorteringen selvstændigt,  men med pædagogisk støtte, vejledning og hjælp udviste børnene lynhurtig en forståelse for sorteringen af plastik, metal, grønt osv.
Her i befinder barnet sig i nærmeste udviklingszone, hvor betingelserne for udvikling er størst, hvor barnet kommer udenfor sin tryghedszone, men stadig ikke så langt ud at barnet bliver utrygt - og med hjælp kan gennemføre opgaven. 




Lokaliseret på : Model 1 og Model 2



Børnene lavede disse spændende sorterings bunker :

1. Cigaretter - bunke

2. Kapsler - bunke

3. Grønt (Æble og banan) - bunke

4. Dåse ( + "oplukkere") - bunke

5. Pap og papir - bunke

6. Tov/reb - bunke

7. Plastik - bunke 

8. Glas/flaske - bunke

 




---------- 2. SORTERING ---------
- Sortere / putte i vores forudbestemme/planlagte kasser.
Efter børnene havde lavet sortering på bordet, fik vi det fordelt op i de sorte sorteringkasser efterfølgende.

video :




---------- MONTERING PÅ BRÆT ---------

Video -->


 




--------- TEGNING AF FORSØG ---------

Ifølge Loris Malaguzzi så har et barn "hundrede sprog" (elf 42) Hvor barnet i et samspil med tingen/stedet/fænomenet/ skaber et udtryk som kommunikerer noget . Derfor synes vi det var spændende at se børnene tegne deres fortolkninger af genstanden og deres SPROG gennem tegning af forsøget. Fx tegnede en dreng en handske ved hjælp af sin hånd, som han tegnede udenom, og dette bla. kommunikerer hans forståelse for formen af en handske. Når så brættet graves op igen, er tegninger også med 
til at erindre dagen, hvor vi gravede forsøget ned, og hvilke ting som der var på brættet.
Bagpå tegningerne noterede vi børnenes hypoteser med hvad de troede der ville ske med tingene.

Børnenes hypoteser:

fx: at der ville flyve en ugle ned i jorden og spise det.

fx: at det ville smuldre helt, og blive til små stykker og blive helt vådt

Her ser man drengen, som tegner handsken på brættet, som sin hånd.

Her er også en meget fin tegning, alle elementerne er tegnet i mini-udgaver,
men stadig flot detaljeret.




NEDBRYDNINGSTIDER

Da vi spurgte børnene til hvor lang tid de troede de forskellige skrald-elementer var om at nedbrydes i naturen, havde de svært ved at komme med et bud, dette var lidt uden for deres forestillingsevne. Men for at give børnene en fornemmelse for hvor lang tid ting er om at blive nedbrudt i naturen, havde vi en skraldeplakat med som illustrere de forskellige tings nedbrydningstid.
børnene var meget måbende og forbløffet over
at fx dåser var op til 500 år om at forgå, og som den ene pige sagde
"Det er jo efter vi er død"
Så børnene havde en forståelse for at 500 år er meget lang tid - i forhold til menneske år.
og at det er MEGET lang tid skraldet ligger i naturen.
endnu vildere var det jo så, da vi fortalte at glas kunne ligge i naturen i op til
1.000.000 år !!!!



--------- NEDGRAVNING AF FORSØG ---------


Efter at forsøgs brættet blev færdiglavet, var det tid til at grave, drengen havde på forhånd klargjort et hul i en sandkasse, her syntes han at det kunne graves ned. - Han havde også det helt store graveglæde, og det var især noget som optog ham under aktiviteten, at få gravet et godt, dybt hul til brættet :) Dog ikke helt hensigtsmæssigt, da det så ville ha blevet gravet op igen, når børnene leger i sandkassen. Derfor fandt vi sammen med børnene et lidt mere afsides sted, tæt på stranden hvor vi efter at den var gravet ned, satte en lille kæp i jorden, som et synligt bevis på nedgravningsstedet. Så har børnene mulighed for, sammen med de faste pædagoger i institutionen at grave forsøget op igen fx om 2-3 mdr, for så at se hvad der er hændt i nedbrydningsprocessen.



Her blev det gravet ned i jorden, tæt ved stranden :)



/ Trine




Litteratur


Elfström mfl. "Børn og Naturvidenskab"
Edlev, Lasse Thomas : "Natur og miljø i pædagogisk arbejde"
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/saml-skrald

Børn og natur - hvorfor og hvordan - om naturfaglig dannelse, Jøergen Løye Christensen m.fl. CVU Sjælland 2003, side 79


Musik